Velkommen som ny feriehusejer i Grundejerforeningen Søndervig Feriepark.
Her på hjemmesiden kan I finde informationer der er godt at vide som ny feriehusejer.
De vigtigste ting har vi skrevet nedenunder.
Internet og tv:
Vi har lavet en aftale med Norlys om levering af både internet og kabel-tv i alle feriehusene. Selvom opkrævningen og tilmeldning skal foregå af jer selv, så er i påtvunget at tilmelde jer aftalen.
Har I ikke udfyldt et skema i forbindelse med ejendomshandlen, så findes skemaet her:
Norlys ejerskifte
Det er vigtigt at I ikke ringer til Norlys og tilmelder jer, for så kommer I til den forkerte afdeling.
Selvom Norlys evt. skriver at der bliver sendt nyt udstyr til jer, så vil I ikke modtage nyt udstyr da det eksisterende udstyr der er i feriehuset fortsat skal bruges.
Forsikringer:
Vi har en kollektiv forsikringsaftale i Grundejerforsikringen, der dækker jeres feriehus og også inboet i feriehuset. I kan læse policen under Dokumenter
Diverse spørgsmål:
Her på hjemmesiden har vi lavet en FAQ, hvor I kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål.
Mangler I et svar I ikke kan finde her på siden, så kontakt gerne os i bestyrelsen, se under kontakt.
Referater, regnskaber, nyhedsbreve og andre relevante ting kan I finde under Dokumenter
Administrator:
Vi bruger Laros Ejendomsadministration, til at styre vores bogholderi, udsende medlemsopkrævninger og nyhedsbreve.
Så husk at læs de mails der kommer fra dem.
Det er vigtigt at I bliver oprettet som ny feriehusejer hos Laros. Det plejer at køre helt automatisk, når der sker et ejerskifte gennem en ejendomsmægler. Vær dog alligevel opmærksom på om I får givet de rigtige kontaktoplysninger, og husker at få videregivet nye kontaktoplysninger ved bl.a. en ny mailadresse.
Oversigtskort:
På siden Feriehusparken finder I et oversigtskort over vores område med angivelse af affaldsstationer, legepladser mv.
Lalandia:
Den største udlejer i vores område er Lalandia, og derfor vil du også jævnligt se deres biler og cykler være i området. Det er også Lalandia vi har en aftale med i forhold til pasning af vores fællesarealer, legepladser, affaldsstationer mv.
Udlejer I ud gennem Lalandia, så finder i Lalandias informationer på Lalandias portal for husejer. Se link her.
Ejer I et af de "nye" feriehuse, så er det også på Lalandias portal I finder manualer mv. der er relevant for jeres feriehus.